En frisk start...

oprettet d. under Fornyelse af hjemmet, Ugens vare på ReDecor

En frisk start...
En frisk start...

 

Så er 2018 skudt i gang!

 

Hjemme hos os er julepynten pakket ned, og konfettistykker bliver ved med at dukke frem, selvom støvsugeren har været tændt lige så mange gange i denne uge, som den er normalt på en hel måned...

Hjemmet er i sådan en underlig tilstand her efter jul og nytår, og jeg synes pludselig der er så bart alle vegne. Kender du det, at man kan blive helt trist, når alt pynten er væk igen?

Men det er også på dette tidspunkt at man kan se sit hjem og indretning med friske øjne, og er der noget der skal piftes op eller skiftes ud, så er januar et perfekt tidspunkt at gøre det på.

 

Ryd op, organisér eller flyt om. Flyt rundt på nips eller møbler og prøv noget nyt!

 

Hjemme hos os er vi ved at bygge en indbygget reol på hele den ene væg i spisestuen. Det betyder farvel til vitrine og bogreol og goddag til masser af opbevaringsplads til børnenes spil, tegneting og krea-ting. Det er så lækkert at få det gemt væk, samtidig med at det stadig er lige ved hånden, der hvor ungerne skal bruge det.

Det betyder også en reolvæg bygget op af nye skabe og reoler, som skal indrettes med vores gamle og nye ting. For at det hele ikke bliver nyt i nyt og hvidt i hvidt, har jeg købt 6m2 gammelt sildebensparket, som skal gøre det som bordplade mellem underskabe og reoler, og det bliver så fedt, når det er færdigt!

 

Jeg glæder mig som et lille barn til at sætte ting på hylderne, og jeg vil selvfølgelig vise jer fremskridtet undervejs.

 

Et af mine indkøb til den nye reolvæg er vores smukke Jalle kranie på fod fra affari. Jeg er vild med udskæringerne, og så glæder jeg mig til at sætte et lys bagved for at få den helt rette hygge ind i spisestuen. Kraniet kommer i februar og der er selvfølgelig også bestilt et par stykker til shoppen.

 

Kan du ikke vente til februar har vi dette Jalle kranie i shoppen nu, som kan hænges på væggen, eller lægges på et bord eller skænk.

Det finder du her: 

 

Det var alt for denne gang. Jeg tjekker ind senere på ugen med billeder af byggeprojektet.

 

/Sally

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar