Historien om os

oprettet d.

Historien om os
Historien om os

 

Hvem står bag ReDecor.dk og hvad er historien bag denne lækre webshop, tænker du nok...

 

Historien skal du få her, for den er faktisk ret god:

 

I august 1996 mødtes vi, Louise og Sally, for første gang på Østhimmerlands Ungdomsskole, hvor vi begge skulle gå i 9. og 10. klasse.

Det var Louis på 14 år og Yllas på 15 år, som skulle lære at stå på egne ben, langt væk hjemmefra.

Louise boede dengang i Hjørring, mens jeg, Sally, boede syd for Århus i Hasselager, og i en lille by der hedder Bælum, lidt nord for Hadsund, skulle vi 2 nu til at finde os selv.

Ingen tvivl om at det var musik og kreativitet der bandt os sammen, og så kunne vi bare tale sammen om alt fra dag 1.

Når jeg sidder og tænker tilbage, er jeg sikker på at skæbnen ville have, at det skulle være mig og Louis, for vi endte altid sammen.

Vi begyndte til guitarundervisning sammen, vi skrev sange sammen, vi tog knallertkørekort sammen, vi tog hjem til hinanden på weekend og vi var der altid, når en af drengene havde været onde ved os. Derfor vidste jeg, at jeg kunne gå til Louis altid, når det gjaldt det modsatte køn, og jeg deklarerede, at når jeg engang skulle giftes, skulle hun være brudepige.

Som om de 2 år ikke var nok, så endte vi begge 2 tilbage på ØU til en syge-eksamen efter vi var stoppet, og fik lige lov til at mærke duften af drengegang og Køkken-Hannes mad en sidste gang.

 

Derefter skulle vi jo tage vores uddannelser og Louise mødte en eller anden fyr, som absolut ville have hende med til Norge at bo...

Vi nåede en sidste bytur inden hun tog af sted, og jeg fik sagt at det var træls, men jeg var glad på hendes vegne. Kontakten blev holdt via e-mails og for det meste huskede jeg at ringe på hendes fødselsdag også.

I 2008 begyndte jeg at arbejde for et rekrutteringsfirma, som sendte elektrikere til Norge, og derved krydsede vores veje igen. Det var heldigt for i efteråret 2008 blev jeg gift, og Louis blev iført en underskøn brudepigekjole - nøjagtig som spået!

Herefter fik jeg mit første barn, turerne til Norge stoppede, og for første gang kunne jeg pludselig ikke komme i kontakt med Louise mere.

Alt endte godt, for facebook fandt os til hinanden, og da vi mødtes efter mere end 5 år, var Louise gravid med barn nr. 2 - jeg havde fået de 2 jeg nu har, og vi havde hver især været igennem nogle af livets store prøvelser uden at vi kunne dele det med hinanden. Den cafétur i Aalborg blev lang og glæden over at have fået genskabt kontakten var stor.

 

Mens jeg gik og overtalte manden til at tage på ferie i Norge, tikkede der pludselig en dag en besked ind: "Jeg kommer hjem til Danmark!" 

Jeg var overlykkelig og endnu mere, da de fandt et hus 40 min. væk fra os. 

Sidste år var Louis flyttet hjem og vi tog til 20 års jubilæum sammen på efterskolen. Hvis nogen havde fortalt os at vi året efter sad her med en webshop og blog og alt hvad der dertil hører, havde jeg sagt det var umuligt, men det er der altså ikke meget der er, når Louise og jeg er sammen!

 

Jeg havde den her idé om at lave en blog med indretning og recyclede møbler, som skulle blive til en lækker webshop en dag, og da jeg fortalte Louis om det, spillede hun straks med på idéen, og hun kunne da hjælpe, og så så man lige os stå og male møbler og indrette... Det var umiddelbart efter en weekend hjemme hos Louis, hvor vi havde gjort præcis dette. kort tid efter tog jeg på weekend hos hende igen for lige at male det sidste på møblerne, og i mellemtiden havde Louis mistet sit arbejde, så nu kunne idéerne rigtigt få liv. Vi skulle se chick-flicks og drukne sorgerne med slik, chips og god vin, men i stedet sad vi oppe hele natten og fandt produkter til en mulig webshop. Jeg tænkte at hun var i chok, og det nok bare var gas, men efter en kort nats søvn, vågnede vi begge med den samme fantastiske mavefornemmelse - at det her skulle vi bare!

 

Så gik det slag i slag - Louise fik nyt job, men det betød ikke noget, for vi skulle have ReDecor op at køre. Vi har begge 2 fuldtidsarbejde, 2 børn, mand og hund ved siden af ReDecor, men det hele gik op i en højere enhed, da vi fandt et lager i Børkop, som ville sende vores pakker for os. Igen og igen er vi blevet bekræftet i vores samarbejde, når vi hver især tager opgaver, som den anden ikke gør, og vi behøver ikke regler for at fordele opgaverne. Det er værst for mand og børn, for når vi lige skal bruge en halv time på at se på noget sammen, lukker vi compteren 3-4 timer senere typisk.

Men vi kan bare ikke lade være med at lave ReDecor, og vi kan ikke lade være med at finde på nye tiltag til forbedringer og gode kundeoplevelser. Derfor skal I også vide, at vi sætter pris på hver en henvendelse fra jer kunder og følgere - uanset om det er et køb, en kommentar, en deling eller et like. Alt har betydning og det skal I have stor tak for.

 

Vi håber, at I vil fortsætte med at støtte os, så vil vi kvittere med nye varer, idéer og sjove indlæg både i shoppen og på bloggen <3

 

/Louise & Sally

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar