Handelsbetingelser

 

Generelle oplysninger

Vi bestræber os på at yde den bedst mulige service. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os via email eller telefon.
Vi vil besvare dine spørgsmål hurtigst muligt.

Nedenstående handelsbetingelser finder anvendelse ved ethvert køb af produkter hos ReDecor. Vi anbefaler derfor, at du læser disse betingelser grundigt igennem.

 

ReDecors Produkter

Hos ReDecor har vi opdelt vores varer i følgende kategorier:

1. ORIGINALE: Disse varer er originale og/eller gamle produkter. Der er ofte tale om unika.
2. RECYCLED: Disse varer er lavet af genbrugsmateriale. Der kan være tale om gammelt træ eller metal.
3. UPCYCLED: Disse varer er delvis nyproducerede produkter fremstillet af genbrugsmaterialer og/eller gamle materialer. Som regel bliver det oprindelige produkt anvendt på en hel ny måde.
4. NYE: Denne varetype er ofte nyproducerede produkter.

Især ved køb af ORIGINALE, RECYCLED eller UPCYCLED produkter skal du være opmærksom på, at produkter ikke nødvendigvis er helt ens. Der kan være forskelle i farver, størrelser og udseende fra produkt til produkt i forhold til sete produkt på hjemmesiden eller på en messe. Mange af vores produkter er fremstillet i træ, og derfor gør vi opmærksom på, at træ et er levende materiale, der forandrer sig, og kan ændre karakter. Produktet kan derfor over tid forandre sig i forhold til farve og struktur.


Vi gør os umage for tydeligt at fortælle, når der er tale om ORIGINAL, RECYCLED eller UPCYCLED produkter, men hvis du er i tvivl om produktet, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.

 

Kommunikation

Ved køb af produkter fra ReDecor accepterer du, at løbende kommunikation og meddelelser (fakturaer, ordrebekræftelser, rykkere osv.) kan ske elektronisk til den af dig oplyste e-mailadresse.
Er du kunde via Facebook eller instagram, foregår kommunikationen via beskeder på siderne. Du accepterer, at elektroniske meddelelser således har samme juridiske retsvirkninger som meddelelser, der ikke fremsendes som elektronisk post.

 

Bekræftelse

Aftale om køb anses først som endelig indgået, når ReDecor har bekræftet din ordre.
Du modtager efter bestilling en ordrebekræftelse pr. e-mail indenfor 1-3 arbejdsdage til den af dig oplyste e-mailadresse, hvis du køber varen her og nu. Ordrebekræftelsen indeholder bl.a. et ordrenummer, navn og adresse på betaleren, leveringsadressen samt en oversigt over bestilte produkter. Tjek venligst denne bekræftelse og vend tilbage til os, hvis du har rettelser - ellers er denne en bekræftelse på din endelige ordre. Bemærk, at ordrebekræftelsen er eksklusiv leveringsomkostninger ved køb via månedskurv.

 

Når varerne er pakket og sendt fra vores lager, modtager du en faktura pr. e-mail. Bemærk venligst, at fakturaen kun relaterer til de varer, der er sendt. Eventuel restordre vil blive sendt snarest muligt. Separat faktura vil herpå følge.
Såfremt der er udsolgte varer, vil du blive kontaktet inden afsendelse af varerne.

 

Betaling

Hos os kan du betale med følgende kreditkort via Quickpay (evt. kortgebyrer vil fremgå af betalingsvinduet): 

 

 

Du kan også betale med Mobilepay, via bankoverførsel eller gøre brug af vores Månedskurv, så sender vi varerne, når vi har modtaget betalingen.

 

Ved bankoverførsel, check el. lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

 

Månedskurv

Hos ReDecor har du mulighed for at handle via en Månedskurv. Det betyder at du kan handle flere gange på en måned og få det hele sendt i én samlet bestilling. På den måde sparer du penge i fragt og ture til posthuset.


Bestiller du via hjemmesiden, kan du vælge Månedskurv som fragt- og betalingsmetode.
Bestiller du via Facebook eller Instagram bliver varen lagt i Månedskurven automatisk.

Ønsker du at købe og få din vare her og nu, sker det pr. automatik via hjemmesiden, hvis du vælger det, men på Facebook og Instagram, bedes du skrive det ved ordreafgivelse.


Første gang du køber varer via Månedskurven hos ReDecor kan du blive opkrævet et depositum på 200kr.

 

Du kan ikke lægge varer fra vores fjernlager i månedskurven. Hvis du i et samlet køb alligevel vælger at lægge begge typer varer i din kurv, vil vi splitte din ordre op. Varer fra fjernlager kan derfor kun købes ved betaling ved ordreafgivelse.

Varer på fjernlager er typisk større ting eller møbler, og det fremgår af varen i din indkøbskurv om den er fra eget lager eller fjernlager.


Vi kontakter dig inden levering og fremsender en opgørelse, som du bedes indbetale inden varerne bliver afsendt fra vores lager. Ved efterfølgende ordre har alle kunder lov til at benytte Månedskurven og opgørelse vil blive sendt til dig i den sidste uge i måneden. Betaling skal falde senest sidste hverdag i måneden og herefter vil varerne fra Månedskurven blive afsendt.

 

Levering

ReDecor leverer i hele Danmark. De fleste varer bliver sendt fra vores lager på Industrivej 29, 7080 Børkop, Danmark, hvor de pakkes forsvarligt før afsendelse. Enkelte varer bliver sendt fra fjernlager og dette vil fremgå under varen. Leveringstider er som udgangspunkt max. 8 arbejdsdage for varer der er på lager, og max. 21 dage for varer på fjernlager.
Hvis leveringstiden er længere vil vi gøre opmærksom på dette.


Levering sker i overensstemmelse med ordrebekræftelsen.
Nogle varer bliver lavet på bestilling, så der skal påregnes 2-3 ugers leveringstid hvis ikke andet er aftalt. Disse varer kan ikke returneres, da det er en bestillingsvare.

Hos ReDecor bestræber vi os på, at finde den bedste fragtløsning. Vi sender som standard vores pakker med GLS.
Levering vil ske til den af dig angivne adresse. Vi kan desværre ikke ændre leveringsadressen, når ordren er afsendt.

 

Ved køb af møbler og lign. kan man vælge at hente sine varer på vores lager i Børkop.

 

Fragtprisen ved køb af varer for under 699kr. starter fra: 49,-  hvis de sendes til dit arbejde eller til en erhervsadresse.

Priser er opgivet inkl. moms.

Ved levering til udlandet påtager ReDecor sig ingen forpligtelser i forhold til indberetning af told, afgifter m.m. Alle produkter købt hos ReDecor bliver solgt ab lager. Toldafgifter varierer fra land til land, og vi anbefaler derfor, at du kontakter GLS for at få information omkring told regulativer i dit land.

 

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail til info@redecor.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. 
                                                                                                                        
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. 
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for:  Møbler eller lign.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. kr.: 79kr.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
 

  • Hvor varen og købesummen udveksles samtidig med indgåelse af en aftale uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, hvis købesummen ikke overstiger 350 kr. 
  • Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  • Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
  • Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
  • Aftaler, der indgås på en offentlig auktion.
  • Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
 
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
ReDecor ApS

C/o pickNpack

Industrivej 29

DK-7080 Børkop

 

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse på mail: info@redecor.dk og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Reklamationer

Mange af ReDecors produkter er unika og/eller lavet af genbrugsmateriale. ReDecor kan derfor ikke godtage reklamationer, der alene skyldes en uoverensstemmelse mellem det sete og det købte produkt. Vi opfordrer dig dog til at kontakte os, såfremt produktet ikke lever helt op til din forestilling, så vil vi forsøge at finde en passende løsning.
Når du modtager varerne, bedes du gennemgå leverancen for fragtskader og antal/mængde straks ved modtagelsen. Såfremt der er mangler eller skader, bedes du kontakte os straks. Vi foretrækker også at modtage varen i original emballage.
Ved fejlagtige leverancer eller beskadigede varer, bedes du kontakte ReDecor hurtigst muligt og inden 5 dage efter modtagelse af varerne. I tilfælde af reklamationer bedes disse sendes pr. email på info@redecor.dk ledsaget af foto af den beskadigede vare.

Hvis du ønsker at returnere en vare som ikke er defekt, må du selv stå for returomkostningerne. Men bemærk, at flere af vores varer bliver lavet på bestilling, og derfor ikke kan returneres.
 

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
 
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
 
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Varen sendes til:
ReDecor ApS

C/o pickNpack

Industrivej 29

DK-7080 Børkop

 

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.
 
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.
 
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos ReDecor ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
 
Den dataansvarlige på ReDecor.dk er indehaver Sally Kousgaard Nielsen.
 
Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand. 

Som registreret hos ReDecor, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@redecor.dk
 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@redecor.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Klagenævn: den offentlige forbrugerportal www.forbrug.dk eller forbrugerklagenævnet.
 

Forbehold

ReDecor tager forbehold for trykfejl, prisfejl, farveafvigelser på billeder m.v.. Der tages ligeledes forbehold for moms- og afgiftsændringer, prisændringer samt udsolgte produkter.

Vi glæder os til at betjene dig.

 

_____________________

 

ReDecor ApS
CVR-nr.: 39 20 39 01
Adresser: Kontor: Læsøgade 4, DK-8700 Horsens   Lager: Industrivej 29, DK-7080 Børkop
E-mailadresse: info@ReDecor.dk
Telefonnummer: 91 25 40 50

Bank: NyKredit 5479-0000575442

 



Handelsbetingelserne er senest opdateret den 21.01.2019